Energi: Hvor skal strømmen komme fra?

Mobile apps fra Skyen driver energiforbruget i vejret – Klimabelastningen svarer allerede til flere millioner personbiler

Løsninger fra Skyen er storforbrugere af strøm.

Den fortsatte vækst i anvendelsen af løsninger fra Skyen, giver derfor anledning til at spørge: Hvor skal strømmen komme fra?

I hvor høj grad dette spørgsmål trænger sig på, fik vi et eksempel på for et par uger siden, da Apples beslutning om at bygge et nyt europæisk datacenter ved Viborg blandt andet blev begrundet med, at placeringen sikrer adgang til den største og mest centrale transformatorstation i det danske el-net.

Når spørgsmålet om strømforsyningen til de store datacentre i Skyen er blevet så vigtigt, er det fordi, opretholdelsen af en stabil el-forsyning i årene fremover ikke bare kan tages for givet.

Tværtimod står el-forsyningen over for betydelige udfordringer, hvad der i sidste uge kom klart til udtryk i et nyt politisk udspil fra EU-kommissionen.

Her fremhæver kommissionen, at mange EU-lande igennem de sidste 25 år har forsømt deres energiforsyningssektor, med det resultat, at væsentlige elementer af den bagvedliggende infrastruktur nu er nedslidt og teknologisk forældet.

Kommissionen konkluderer, at forsyningssikkerheden er truet, og at der nu kræves en ”… fundamental omstilling af hele det europæiske energisystem”.

Det er ikke første gang, at EU-kommissionen forsøger at sætte skub i en fælles energipolitik, og det er usikkert, om dette seneste udspil vil gøre en forskel.

EU’s medlemslande har igennem de sidste 25 år forhandlet om en fælles energipolitik.

Men medlemslandende har foretrukket at fastholde den politiske kontrol over energipolitikken på nationalt niveau, og er herefter indgået i forskellige former for samarbejde med deres nabolande.

Inden for disse rammer, er der i de seneste år truffet aftaler om udvikling af el-nettet til en værdi af flere milliarder €, senest med en aftale mellem Norge og Tyskland, der blev undertegnet i sidste måned, og som har et budget på over 1,5 milliarder €.

Hele udviklingen omkring Skyen er med til at lægge pres på de politiske myndigheder om at sikre en rigelig og stabil el-forsyning.

Skyen anses nemlig for at udgøre omdrejningspunktet for den digitale sektor i Europa, der forventes at skulle udgøre en hjørnesten i Europas økonomi.

Indtil videre forløber udviklingen uden de store forhindringer.

Amazon har netop åbnet et stort europæisk datacenter i Tyskland. IBM har åbnet et datacenter i Frankrig. Google har et datacenter i Sverige, og Microsoft har et af sine europæiske datacentre i Irland. Dertil kommer den udbygning af kapaciteten, der sker i de nationale selskaber som Deutche Telecom, British Telecom, Orange i Frankrig og mange flere.

Selvom disse nye, store datacentre forbruger enorme mængder af strøm, så er energiregnskabet ikke entydigt.

I de tilfælde, hvor de nye datacentre i Skyen overtager driften af traditionelle It-løsninger fra lokale virksomheder, så medfører det en energibesparelse på 70-90 %, fordi de store datacentre er langt mere effektive.

Men når det handler om den del af Skyen, hvor der er fokus på mobile løsninger til Smartphones, tablets og notebooks, så er bundlinjen, at der sker en kraftig vækst i energiforbruget.

I de seneste par år er det netop disse mobile løsninger, der har været en afgørende drivkraft for udviklingen af løsninger fra Skyen.

Hele den mobile app-verden er blevet en uadskillelig del af løsninger fra Skyen, og app-løsninger har på ganske få år udviklet sig til at være en hel industri med en samlet omsætning, der overstiger omsætningen i den amerikanske filmindustri.

Tyngdepunktet i de mobile løsningers el-forbrug ligger i de trådløse netværk, der forbinder brugerne med Skyen, det vil sige mobilselskabernes 4G-netværk samt de lokale, trådløse WiFi-løsninger, som både private og virksomheder normalt benytter sig af.

Med el-forbruget følger der et CO2-fodaftryk, der er det mål, der indgår i klimaregnskabet.

I en beregning, der er udført af det internationale center for energieffektivitet i telesektoren, anslås det, at væksten i anvendelsen af mobile apps fra 2012 til 2015 har medført en stigning i CO2-fodaftrykket på over 450 pct.

Dermed kommer CO2-belastningen fra den globale anvendelse af mobile apps op på et niveau, der svarer til fem millioner personbiler, eller det dobbelte af antallet af personbiler i Danmark.

Siden Kyoto-klimaaftalen fra 1997 er der sket en fortsat vækst i produktionen af kul og olie. Beregningen stammer fra Financial Times.
Siden Kyoto-klimaaftalen fra 1997 er der sket en fortsat vækst i produktionen af kul og olie. Beregningen stammer fra Financial Times.

Udviklingen fra 2012 til 2015 repræsenterer imidlertid kun den spæde start på udviklingen i forbruget af mobile apps.

I de kommende fem år er der udsigt til en ti-dobling af den mobile datatrafik.

Så spørgsmålet står tilbage: Hvor skal strømmen komme fra?

Indtil videre er dette spørgsmål helt overvejende blevet besvaret ved at brænde mere kul og olie af.


Foto: Kulfyret kraftværk i Tyskland.

Henvisninger og baggrund: 09.03.2015