Kryptering: Staten, GAFA og den almindelige sikkerhed

Internettet er ved en korsvej. Går vi den ene vej, kan vi køre ud af bane 18 med kryptering og anonymitet på nettet. Går vi den anden vej, bliver nettet udstyret med bagdøre, der giver sikkerhedstjenesterne bedre arbejdsbetingelser.

Den britiske regering planlægger med et aktuelt lovforslag at give sikkerhedsmyndighederne vidtstrakte beføjelser til at overvåge borgernes færden på internettet.

Lovgivningen vil give sikkerhedsmyndighederne ret til at få udleveret krypteringsnøgler, så det bliver muligt at læse kommunikation på chat-tjenester som Facebooks WhatsApp og Apples iMessage.

Forslaget vil desuden give politiet ret til at gennemføre en detaljeret overvågning af alle borgeres færden på nettet, uden dommerkendelse, uden at der foreligger en mistanke, og uden at borgerne bliver informeret om, at de bliver overvåget.

Den britiske lovgivning kommer ti år efter de store terrorangreb i London.

I Frankrig er der i 2015 blevet gennemført lovgivning, der giver sikkerhedsmyndighederne vidtstrakte muligheder for overvågning af alle former for elektronisk kommunikation.

Desuden har Frankrig været i undtagelsestilstand siden terrorangrebene i Paris i 2015.

Undtagelsestilstanden forventes at ville blive opretholdt indtil videre, og så længe det står på, har sikkerhedsmyndighederne ubegrænset adgang til at overvåge alle aspekter af borgernes færden på nettet.

Det er uklart, hvordan reglerne er i for eksempel Bulgarien, Polen eller Ungarn.

Men EU-kommissionen har netop indledt en generel undersøgelse af retstilstanden i Polen. Det sker efter, at den polske regering har gennemført en stribe love, der umiddelbart ser ud til at være uforenelige med en åben retsstat.

Det findes intet overblik over, hvordan retstilstanden er for overvågning af borgernes brug af internettet inden for hvert af de 28 EU-lande, samt hvordan lovgivningen planlægges at blive ændret i de forskellige lande inden for den nærmeste fremtid.

Men to forhold står klart.

For det første, så står alle EU-lande her i begyndelsen af 2016 ved den samme korsvej, og regeringerne vil være under pres for at træffe beslutninger om overvågning af internettet.

For det andet, så foretrækker EU’s medlemslande, at afgøre denne sag hver for sig.

Selvom hele reguleringen af internettet på papiret ligner en naturlig opgave for et samlet EU, så kommer det ikke til at ske, uanset hvor meget der bliver talt om Det Digitale Europa.

Lovgivning om myndighedernes overvågning af nettet vil forblive med at være et nationalt politikområde, og samtidig er det et politisk spørgsmål, der hænger tæt sammen med tre af de mest presserende politiske dagsordner i EU.

  1. Samhandlen med USA
    Når det gælder den Atlantiske handel er der stærke politiske kræfter i Europa, der mener, at det skal være slut med, at det digitale marked i Europa domineres af en gruppe amerikanske virksomheder, der i denne sammenhæng går under betegnelsen GAFA (Google, Apple, Facebook og Amazon).
    Fra denne fløj i Europa vil nye nationale regler for opbevaring af brugerdata og indgreb overfor kryptering, m.v. blive positivt modtaget, fordi disse tiltag alt andet lige vil lægge sten i vejen for GAFA’erne. Fløjen tæller nogle tunge interesser i Tyskland og Frankrig, og har derigennem indflydelse i EU-kommissionen.
  2. Terrortruslen og de kriminelle netværk
    Efter de seneste års mange terrorangreb i Europa er der formentlig en bred politisk accept af, at sikkerhedsmyndighederne skal have mulighed for at overvåge kommunikation på nettet som led i deres efterforskning.
    Tilsvarende er der bred tilslutning til, at et politiet skal kunne bryde kryptering på nettet i forbindelse med efterforskning af kriminelle.
  3. Indvandringen til Europa
    Europa fortsætter med at være et mål for indvandring fra hele verden.
    Siden 2008 har EU-landene hvert år udstedt omkring 2,5  millioner opholdstilladelser til personer fra ikke-EU-lande, og dette tal har ligget stabilt frem til 2015.
    Selvom der er kommet mange flygtninge, så udgør de stadig kun ca. 25 pct. af den samlede indvandring til EU.
    Indvandringen til EU er drevet af globale, demografiske forskydninger, som det vil være umuligt at dæmme op overfor.
    Men der er behov for, at indvandringen bliver reguleret, koordineret og organiseret betydeligt bedre, end det sker i dag.
    Det forudsætter en form for registrering og overvågning, for eksempel i forbindelse med menneskesmugling, der harmonerer dårligt med et krypteret og anonymt internet.

Set under ét, så udgør disse tre påtrængende, politiske dagsordener en tungtvejende grund til, at de europæiske politikere, der nu står ved korsvejen, vil vælge et reguleret internet, sådan som det allerede er sket i Frankrig, og som Storbritannien nu er ved at lovgive om.

Eksperter indefor tech-miljøet advarer i den forbindelse om, at politikerne risikerer at bevæge sig ind i en teknologisk blindgyde, og at de stikker sig selv blår i øjnene, hvis de tror, at reguleringen af nettet i praksis vil kunne håndhæves inden for rammerne af åbne demokratier.

Henvisninger og baggrund: 15.02.2016