Flere hænder

Hvert år vokser den globale arbejdsstyrke med over 30 millioner mennesker, der kaster sig ind i jagten på af finde et arbejde og en indkomst. Men i Europa er behovet for arbejdskraft ikke længere stigende og perspektivet er, at der ikke længere vil være arbejde nok til alle.

SIDEN 1960 ER Jordens befolkning blevet mere end fordoblet, og stigningen fortsætter. Der er nu omkring 8 milliarder mennesker, der hver dag arbejder for at skaffe mad på bordet, og allerede i 2050 forventes befolkningstallet at runde 10 milliarder. ^[1]

Mange af disse mennesker arbejder i dag på samme måde, som mennesker har gjort i årtusinder: de afsøger lokalområdet for alt, der kan spises; de holder måske lidt husdyr og dyrker simple afgrøder til eget forbrug med forhåndenværende redskaber.

I Afrika, Østen og Latinamerika lever over en milliard mennesker inden for rammerne af primitive landbrugssamfund, der ikke producerer noget økonomisk overskud, men som i bedste fald kan holde sulten fra døren.

I disse verdensdele findes der endnu flere mennesker, der hutler sig igennem i de fremvoksende megabyer, ofte uden fast bolig og uden adgang til rent vand eller sanitære installationer.

Over to milliarder mennesker lever og arbejder indenfor disse kaotiske rammer som småhandlende og løsarbejdere.

Ses primitive jordbrugere og de fremvoksende millionbyers underklasse under ét, så lever næsten fire milliarder mennesker, svarende til omkring halvdelen af Jordens befolkning, i fattigdom. ^[2]

For disse mennesker betyder arbejde det samme, som det altid har gjort for verdens fattige, at når solen står op, begynder en ny dags kamp for skaffe husly og tilstrækkeligt med føde til at sikre overlevelse for sig selv og sine nærmeste.

I skarp kontrast til denne fattigdom har omkring to milliarder mennesker, der lever i de rige, industrialiserede lande rundt om på Jorden, opnået en velstand og en livsstil, der set med flertallet af verdens befolknings øjne lige så godt kunne være noget, der udspillede sig på en fremmed planet. Fjernt, ubegribeligt og uopnåeligt.

Set indefra er livsvilkårene i de rige, industrialiserede lande mindre glamourøse, og vejen til den nuværende velstand har været brutal og blodig i et ubegribeligt omfang.

Men for mennesker i den rige verden er arbejde gradvist blevet løsrevet fra det håndgribelige samspil med naturgrundlaget og fra den daglige kamp for fysisk overlevelse, og denne løsrivelse har rejst spørgsmålet om arbejdets rolle i tilværelsen.

Så længe arbejde er direkte knyttet til naturgrundlaget og den daglige overlevelse, er indholdet og formålet med at arbejde indlysende både for den enkelte og for det samfund, som man lever i.

Men med specialisering og arbejdsdeling, udvikling af markedsøkonomien og omdannelse af det meste arbejde til lønarbejde er formålet med arbejde blevet abstrakt.

Industrialiseringen har gjort arbejde til en vare, der købes og sælges på et marked, og for den enkelte bliver det efterhånden uigennemskueligt og måske ligefrem uinteressant, hvad arbejdet består i, og til hvilket formål det udføres. Det afgørende er, om lønnen kan dække omkostningerne til at købe de varer, der er nødvendige for at kunne opretholde en bestemt livsstil.

Når husly og føde for sig selv og sine nærmeste er sikret, bliver der tid til at tænke over formålet med det hele. Hvad går alt dette arbejde egentlig ud på? Er livet ikke andet og mere end at arbejde? Findes der en større fortælling om, hvordan arbejde giver livet mening?

Religiøse, politiske, sociale og kulturelle bevægelser har gennem tiden bidraget med forskellige svar på spørgsmålet om arbejdets rolle i tilværelsen, og det gået som et fællestræk igennem disse svar, at arbejde skal forstås som et af livets centrale omdrejningspunkter, tæt knyttet til familielivet.

For nogle mennesker har arbejde samtidig været en kilde til velstand og social status, men sammenhængen mellem velstand og anseelse har ikke altid været entydig. Mange præster har igennem tiden været fattige men ansete medlemmer af lokalsamfundet. Det samme gælder skolelærere og mange embedsmænd, der kunne have beskedne indkomster, men for hvem aflønningen også bestod i den anseelse og indflydelse i lokalsamfundet, der var knyttet til deres arbejde.

Et af resultaterne af hele denne udvikling er, at mennesker i Europa i dag har meget mere end forsørgelse af sig selv og deres nærmeste på spil, når det gælder arbejde.

Selvforståelse, sociale og kulturelle relationer, status og indflydelse er alt sammen blevet hægtet op på det arbejde, som man udfører, og den fortælling, der knytter sig til det.

DEN SAMMENFILTREDE politiske, sociale og kulturelle ideologi, der gennemsyrer begreberne om arbejde, og som historisk har udgjort grundlaget for mange menneskers identitet, er gennem de seneste tyve år kommet under pres, fordi behovet for arbejde i de rige lande har været faldende.

Perspektivet er, at der simpelthen ikke vil være arbejde nok til alle.

I Europa skyldes opbremsningen i behovet for arbejdskraft skyldes især fire forhold.

1. UDFLYTNING AF ARBEJDSPLADSER
Fortsat udflytning af produktion til vækstlande som Mexico, Kina og Indien har fjernet grundlaget for mange arbejdspladser i Europa.
Mange af de arbejdere, der på den måde har mistet deres relativt velbetalte og identitetsgivende middelklassejob, har haft vanskeligt ved at finde sig et nyt ståsted. Samtidig er store, nye vækstområder i produktionen gået helt udenom Europa, og væksten i forbruget bidrager derfor ikke længere automatisk til jobvækst.

2. INDVANDRING
Konkurrencen om de eksisterende arbejdspladser skærpes yderligere fordi Europa tiltrækker arbejdskraft fra fattige lande, hvor fremtidsudsigterne er dystre. En del af de tilkomne arbejdere er veluddannede og kan bidrage til at opfylde et udækket behov for arbejdskraft. Men mange indvandrere er unge kvinder og mænd med en begrænset uddannelse, og de medvirker til at skærpe konkurrencen i den nederste del af arbejdsmarkedet, der er i forvejen er presset af global konkurrence. I EU er der opstået en ny underklasse af unge (og en del ikke helt så unge) indvandrere, der ikke har fået opholdstilladelse, og som nu lever i udkanten af det europæiske arbejdsmarked uden papirer. I 2020 udgjorde denne gruppe af papirløse indvandrere i EU næsten det dobbelte af den samlede danske arbejdsstyrke.

3. INVESTERINGER
Siden 1950’erne er antallet af arbejdspladser rettet mod middelklassen i Europa generelt vokset i takt med udbuddet af arbejdskraft. Den vedvarende vækst i antallet af relativt velordnede og velaflønnede arbejdspladser afspejlede en fortsat vækst i investeringerne i produktionsapparatet og i udbygningen af den offentlige sektor. Men i de seneste tyve år er væksten stagneret både i udbygningen af produktionsapparatet og af den offentlige sektor, og dermed er væksten i antallet af nye arbejdspladser bremset op. Det giver sig blandt andet udtryk i en udbredt mangel på arbejdspladser til de unge, der melder sig på arbejdsmarkedet. Samtidig bliver der langt flere ældre over 65, hvoraf mange vil have økonomisk behov for eller ligefrem et ønske om, at forblive mindst 10 år mere på arbejdsmarkedet.

4. AUTOMATISERING
Teknologisk omstilling har historisk været en vigtig drivkraft for vækst i antallet af arbejdspladser i de rige lande. Men med udsigten til øget anvendelse af kunstig intelligens og automatisering kommer mange arbejdspladser under pres.
Diskussionen om konsekvenserne af automatisering bølger frem og tilbage mellem job-optimister, der forventer en nettogevinst på arbejdsmarkedet og job-pessimister, der er skeptiske overfor automatiseringens jobskabende effekter. Men uanset bundlinjen i det store arbejdsmarkedsregnskab så vil millioner af europæiske lønmodtagere på det personlige plan kunne blive hårdt ramt af den igangværende teknologiske omstilling.

I DETTE ESSAY om arbejde vil vi se på hver af disse fire pres mod arbejdsmarkedet i Europa – udflytning af arbejdspladser, indvandring, faldende investeringer og automatisering – og på, hvordan omstillingen på arbejdsmarkedet udfordrer de ideologiske begreber om arbejde.

Vi indleder med at se på, hvordan religiøse, politiske og sociale bevægelser gennem tiden har bidraget med forskellige svar på spørgsmålet om arbejdets rolle i tilværelsen, og på hvordan disse svar ikke længere opfylder behovet for en bredt accepteret fortælling.

Hent som PDF – Til essay forside  /  Næste afsnit

---