Onsdag den 11. februar faldt St. James’s Place, Storbritanniens største formueforvalter, med over 13 procent på en enkelt dag. Det svarer til et tab af markedsværdi på godt 8,7 milliarder kroner. Konkurrenter som AJ Bell og Rathbones fulgte efter med fald på mellem fire og seks procent, ifølge data fra London Stock Exchange.
Udløseren var tilsyneladende lanceringen af Hazel, et AI-baseret planlægningsværktøj fra den amerikanske fintech-virksomhed Altruist. Hazel er designet til at automatisere udarbejdelsen af skattestrategier og porteføljeoptimering, opgaver, der traditionelt har krævet dyre menneskelige rådgivere. Altruist beskriver selv produktet som rettet mod uafhængige finansielle rådgivere i USA, ikke direkte mod slutkunder, hvilket er en nuance, der let forsvinder i den brede reaktion på børsen.
Kursfaldene kom ikke ud af det blå. Tidligere på ugen var forsikringsbranchen i søgelyset, efter at virksomheden Insurify lancerede en AI-løsning der integrerede direkte prissammenligning af forsikringsprodukter direkte i ChatGPT-grænsefladen, en nyhed der ifølge Bloomberg sendte Mony Group ned med 12 procent på én dag, et fald på 1,2 milliarder kr. i selskabets markedsværdi. Og ugen inden havde Anthropic offentliggjort nye funktioner i sin Claude-model målrettet til juridiske afdelinger, og det pressede omgående kurserne på analyse- og softwarehuse som Relx og Sage.
Agentisk AI: fra assistent til aktør
Den egentlige nervøsitet i markedet handler ikke om chatbots. Den handler om det, analytikere betegner som agentisk AI, det vil sige systemer, der ikke bare besvarer spørgsmål, men som selvstændigt kan planlægge, eksekvere og tilpasse opgaver over tid.
Hvor første generation af store sprogmodeller, LLM’ere, primært fungerede som avancerede tekstassistenter, kan de nyeste LLM’ere i princippet navigere komplekse lovgivningsmæssige rammer, læse og fortolke finansielle dokumenter og eksekvere transaktioner, alt sammen uden menneskelig overvågning. Det er denne evne, som investorerne nu forsøger at indarbejde i prissætningen af virksomheder, der i vid udstrækning skaber deres overskud ved at udføre netop den type opgaver.
Et overdrevet frasalg?
Analytikere fra RBC Capital Markets advarede allerede onsdag mod at overfortolke reaktionen. I en note til investorer, citeret af Reuters, pegede banken på, at menneskelig rådgivning fortsat besidder en unik værdi i form af tillid, emotionel intelligens og regulatorisk ansvar.
Det er en pointe, der fortjener mere plads end den typisk får. Finansielle rådgivere er ikke blot databehandlere. De er i mange tilfælde også personlige rådgivere for klienter, der skal træffe svære beslutninger, ofte under tidspres og med stor indbygget usikkerhed. En algoritme kan nu optimere en portefølje på et splitsekund, men den kan stadig ikke sidde overfor et ægtepar og tale dem igennem, hvad der sker med familieformuen, hvis én af dem dør. Denne dimension i rådgivningsbranchen udgør et marked, der ikke forsvinder med det første.
Desuden er der – ikke mindst i EU – den regulatoriske dimension. Finansiel rådgivning er underlagt regulering, der foreskriver dokumentation og klageadgang. Usikkerhed om reguleringens konkrete fortolkning vil uvilkårligt bremse udbredelsen af AI-løsninger i markedet.
Forretningsmodellernes sårbarhed er reel
Det forhindrer ikke, at den strukturelle udfordring er reel. Formueforvaltere, og andre rådgivningsvirksomheder, der fakturerer på baggrund af timer eller tager et fast gebyr som procent af formuen under forvaltning, er sårbare, hvis AI kan levere sammenlignelige resultater til en brøkdel af prisen. Det gælder særligt for standardiserede ydelser – den skematiske skatteplanlægning, de rutineprægede porteføljejusteringer – som udgør en betydelig del af mange rådgivningsvirksomheders omsætning.
Spørgsmålet er ikke, om AI vil udfordre disse modeller – det er allerede sket – men det er stadig uklart hvor hurtigt udfordringerne vil sætte sig igennem. Markedet synes tirsdag og onsdag at have sat kursen efter et scenarie, der er tæt på det værst tænkelige, og det er ikke nødvendigvis det mest sandsynlige.
Hvad siger de ramte selskaber?
Hverken St. James’s Place, Rathbones eller AJ Bell havde onsdag kommentarer til kursudviklingen ud over standardformuleringer om deres “…løbende vurdering af teknologiske muligheder.” Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at selskaberne på denne måde afstår fra at påvirke den generelle opfattelse i markedet af, hvad der sker og hvorfor.
Kursfaldene i denne uge er til at tage og føle på – milliarder af kroner – og de afspejler en velbegrundet usikkerhed om, hvilke grene af den professionelle serviceøkonomi der kan automatiseres og hvornår. Men børsreaktioner afspejler frygten, som den ser ud i dag, ikke virkeligheden som den ser ud om tre år. De virksomheder, der klarest kan definere, hvor de skaber værdi ud over det, som en algoritme kan udføre lige så godt, har tid til at tilpasse sig. Dem, der ikke kan, bør bekymre sig, uanset hvad aktiemarkedet mener i dag.
En del af udfordringen for begge kategorier af virksomheder er, at ingen aner, hvad algoritmerne kan udføre i næste kvartal eller om et år. Men hvis det tempo i udviklingen af nye funktioner i AI-platformene, som vi har set i de seneste par år, fortsætter i de kommende år, så er den usikkerhed, der i disse dage skaber dramaer på aktiemarkedet, fuldt ud forståelig. Ligefrem rationel.
Kursdata: London Stock Exchange, 11. februar 2026. Analytikernoter: RBC Capital Markets, citeret via Reuters. Hazel-produktbeskrivelse: Altruist.com. Regulatorisk kontekst: FCA Consumer Duty (PS22/9), MiFID II direktiv 2014/65/EU.
Pejlinger — CC BY-NC 4.0
Pejlinger 