Overvågning: Ansigtsgenkendelse i det offentlige rum

I 2011 aktiverede Facebook en funktion, der gjorde det muligt at identificere en person på et billede ved hjælp af automatiseret ansigtgenkendelse.

Facebook aktiverede også funktionen på det europiske marked, selvom den åbenlyst var i strid med EU’s bestemmelser om brug af persondata.

I slutningen af 2012 fik Facebook et påbud fra myndighederne i Irland, hvor Facebook har sit Europæiske hovedkontor, om at stoppe brugen af ansigtsgenkendelse i EU-landene.

Når den nye EU-forordning om persondata træder i kraft i foråret 2018, bliver forbuddet mod den type løsninger yderligere skærpet, og der vil kunne idømmes heftige bøder til virksomheder, der bringer løsninger på markedet, som åbenlyst strider mod lovgivningen.

Men Facebook har i de følgende år fortsat udviklingen af ansigtsgenkendelse til brug på det amerikanske marked og andre markeder, hvor der ikke findes regulering, der forhindrer anvendelsen.

Teknologien vil kunne bruges til reklameformål for eksempel ved, at stormagasiner og indkøbscentre vil kunne opsætte videokameraer, der optager billeder af de forbipasserende, samtidig med at optagelserne kobles sammen med Facebooks billeddatabase, sådan at lovende kundeemner vil kunne identificeres i realtid.

Herefter vil man som Facebook-bruger kunne få sendt en sms med et godt tilbud fra en butik, som man befinder sig i nærheden af.

Den nye EU-lovgivning om beskyttelse af persondata, der træder i kraft til foråret, er så omfattende og kompliceret, at private virksomheder næppe vil forsøge at bringe den type løsninger på markedet i Europa.

For aktører i den private sektor vil udgangspunktet være, at løsninger, der anvender videoovervågning i det offentlige rum i kombination med automastiseret ansigtsgenkendelse, vil være forbudt inden for EU.

“En simpel påstand om, at massiv overvågning er nødvendig på grund af en generel trussel om terrorisme, er ikke overbevisende. Den form for argumentation er en opskrift på at undergrave forfatningen, og giver myndighederne carte blanche til at trænge ind på vores privatliv. Det vil også give offentlige embedsmænd mulighed for at forfølge personlige vendettaer og lade sig styre af fordomme.”
Christopher Slobogin, forfatter til “Privacy at Risk: The New Government Surveillance and the Fourth Amendment”. Fra et interview i Harper’s Magazine, 29-01-2008

Politiet er undtaget
Dette forbud vil dog ikke gælde for politiet og for de nationale sikkerhedstjenester.

EU’s Persondataforordning gælder hverken for politiet eller sikkerhedstjenesterne, der i stedet vil blive reguleret af national lovgivning i de enkelte EU-lande.

EU-landenes politi og sikkerhedstjenester kan derfor bruge de nye teknologier til ansigtsgenkendelse i det offentlige rum i det omfang og på den måde, som de lokale politiske myndigheder fastlægger.

Indtil videre har de politiske myndigheder i flere af de store EU-lande ikke sat begrænsninger på politiets og sikkerhedstjenesternes adgang til at anvende ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.

Tværtimod bakker de politiske myndigheder i England og Tyskland op om politiets brug af teknologien.

Det kan ses som et logisk skridt, der ligger i naturlig forlængelse af mange års massive investeringer i etableringen af kameraovervågning i det offentlige rum.

I England findes der i dag ét overvågningskamera for hver 11 indbyggere.

Disse kameraer kører 24 timer i døgnet, året rundt og indsamler enorme mængder af data, herunder flere hundrede millioner portrætter af forbipasserende.

Herudover har politiet indsamlet millioner af portrætfotos i forbindelse med udstedelse af kørekort og i forbindelse med anholdelser og fængslinger.
Billeddatabaserne omfatter nu over en tredjedel af befolkningen.

Opbygningen af hele denne infrastruktur er sket gradvist over de sidste tyve år, og har kostet milliarder.

Men efterhånden er systemet set under ét ved at bryde sammen under sin egen vægt.

Der er simpelthen flere data, end det er muligt at overskue for de politi- og sikkerhedsmyndigheder, der anvender billeddatabaserne.

Kunstig intelligens
Nye løsninger, der bygger på kunstig intelligens, har åbnet for automatiseret ansigtsgenkendelse, og disse systemer har sat en helt ny dagsorden for anvendelsen af de store billeddatabaser.

De automatiserede systemer kan i realtid matche personer, der optages med videoovervågning, med eftersøgte og andre personer, som politiet har billeder af.

Teknologien udvikles i rivende hast på linje med den almindelige udviklingskurve for kunstig intelligens, der betyder, at når først teknologien fungerer, så begynder systemerne at lære af deres egne erfaringer, og det igangsætter en stejl og vedvarende vækstrate i forbedringen af systemerne.

I England er løsningerne blevet testet ved store sportsbegivenheder, hvor politiet forsøger at opdage kendte ballademagere i mængden af tilskuere.

I andre tilfælde er løsningerne blevet anvendt ved store gadefester i London for at finde eftersøgte personer og urostiftere, som politiet kender i forvejen.

I erkendelse af de etiske og politiske aspekter af denne udvikling har den britiske regering oprettet en post som Kommissær for kontrol med biometrisk overvågning, der blandt andet har til opgave at følge politiets anvendelse af videoovervågning og automatisk ansigtsgenkendelse.

Kommissæren, Paul Wiles, skrev i september i sin årlige rapport, at politiets anvendelse af databaser med portrætfotos i forbindelse med videoovervågning og ansigtsgenkendelse i det offentlige rum “er gået langt ud over grænserne for det oprindelige formål” med etableringen af billeddatabaserne, og at politiet ikke har noget lovgrundlag for at anvende billeder fra disse databaser til brug for automatiseret ansigtsgenkendelse.

Politiet har svaret, at systemerne er i en testfase, og at offentligheden vil blive informeret nærmere, når systemerne skønnes at være klar til brug.

Reportage om politiets brug af ansigtsgenkendelse i England og Wales.
Sky News, 23-08-2017

Læs mere om dette emne på Pejlinger.


Intrografik: Shonagh Rae, www.shonaghrae.com

Henvisninger og baggrund: 15.11.2017