Den danske lovgivning om et Nationalt Genom Center har skabt usikkerhed om borgernes kontrol over egne sundhedsdata.
Det britiske sundhedsvæsen, NHS, har i de seneste ti år investeret målrettet i at udvikle og anvende personlig medicin, og det har bragt HNS i en international førerposition for en af de vigtigste fornyelser inden for sundhedssektoren i de sidste 50 år.
Personlig medicin åbner for en revolution i udviklingen af folkesundheden af samme kaliber, som anvendelsen af penicillin, der blev udbredt fra omkring 1950.
Det ultimative perspektiv er, at behandlingen af en lang række sygdomme vil kunne skræddersys til den enkelte patient baseret på en analyse af patientens unikke arvemasse, eller genom.
Årsagerne til en sygdom vil i nogle tilfælde kunne føres direkte tilbage til en “fejl” i et bestemt element af personens unikke arvemasse, og behandlingen vil herefter kunne målrettes med langt større præcision, end det er muligt i dag.
Personlig medicin dækker over et bredt forskningsområde, der stadig er i en tidlig fase.
Forskningen omfatter detaljerede analyser af den menneskelige arvemasse sammenholdt med data fra patientjournaler plus data om patienternes livsstil og meget andet.
Det britiske NHS har netop afsluttet de første 50.000 af denne type meget komplekse genom-analyser og er dermed halvvejs i mål med de 100.000 analyser, der har været den overordnede målsætning siden projektet blev lanceret i 2013.
Det er i sig selv en skelsættende bedrift at gennemføre et så stort antal genom-analyser. Men NHS-projektet er samtidig dybt forankret i den medicinske praksis, og hele forskningen er nøje knyttet til konkrete patientbehandlinger.
Ingen andre steder i verden er der gennemført projekter inden for personlig medicin, der kommer i nærheden af det britiske NHS-projekt, men tilsvarende projekter er nu undervejs i mange lande.
I USA bliver der investeret milliarder i et nationalt genom-projekt, der skal bringe USA med i front inden for personlig medicin.
En anden markant spiller er Canada, der indtager en fremtrædende position inden for dette felt, blandt andet fordi Canada i lighed med Storbritannien er blevet et globalt center for udvikling af kunstig intelligens.
Canadian Genomics Cloud bringer de førende virksomheder og institutioner fra den offentlige og den private sektor sammen om at udvikle forskning, sekventering, cloud computing, softwareudvikling, sikkerhed og politik med en fælles mission om at etablere en robust teknisk platform, der muliggør omfattende genetisk forskning og initiativer inden for personlig medicin i Canada. // Canadian Genomics Cloud, Februar 2018
Det canadiske initiativ, der blev lanceret i februar 2018, repræsenterer et banebrydende projekt om at bringe offentlige myndigheder og institutioner ind i et tæt og forpligtende samarbejde med virksomheder i den private sektor.
Det canadiske projekt er baseret på moderne It-løsninger fra Skyen og udgør verdens mest avancerede platform for udvikling af genforskning og personlig medicin.
Løsningens placering i Skyen vil bringe mange fordele, herunder muligheden for at fremme samarbejde på tværs af virksomheder, institutioner og landegrænser.
Desuden bliver det muligt at udvikle datasikkerhed på et meget højt niveau.
Platformen vil også sikre adgang til de nødvendige ressourcer i form af massiv computerkraft, lagringskapacitet og avancerede analyseredskaber baseret på kunstig intelligens.
Løsninger fra Skyen har i de seneste år bidraget væsentligt til fremdrift inden for hele dette felt.
Det videnskabelige tidsskrift, Nature, offentligjorde i sidste måned et Review af den igangværende omstillingen til Skyen inden for forskning i genetik og personlig medicin.
“100.000 Genome-projektet” er baseret på deltagernes informerede samtykke. Alle kan frit afgøre, om de vil deltage eller ej. Informeret samtykke betyder, at en uddannet sundhedsfaglig person har forklaret, hvad deltagelsen indebærer. Det skal sikre, at den potentielle deltager har en klar forståelse af risiciene og fordelene ved at deltage, og hvad de bliver bedt om at deltage i. // Fra introduktionen til “Genomics England”, der repræsenterer det britiske sundhedsvæsens arbejde med genanlyser og personlig medicin. / http://www.genomicsengland.co.uk, 2018
Ifølge artiklen er en af de vigtige drivkræfter for omstillingen til Skyen, at der inden for denne type løsninger kan etableres sikkerhedsrutiner, der bygger på internationale standarder, og som muliggør sikker udveksling af data til forskning på tværs af landegrænser.
Standarderne har blandt andet til formål at sikre overholdelse af et af de grundlæggende etiske principper i den internationale genforskning, nemlig, at alle mennesker, der bidrager med deres personlige gener, har givet “informeret samtykke” i dialog med en læge eller anden sundhedsfaglig person.
I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at den danske lovgivning for udvikling af genanalyser og personlig medicin vil åbne mulighed for at indsamle genetisk materiale til det nye nationale genom center uden at orientere borgerne om det.
Sundhedsministeren skriver i bemærkningerne til lovforslaget om oprettelse af et Nationalt Genom Center: “Sundhedsministeren kan fastsætte regler, der forpligter de nævnte aktører [hospitaler, klinikker, m.v. i sundhedssektoren] til at videregive genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold til Nationalt Genom Center uden samtykke fra patienten. (…) Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger, der i dag indsamles i sundhedsvæsenet i forbindelse med patientbehandling, (…) opbevares uden, at patienten meddeler samtykke til opbevaringen. Den foreslåede ordning, der indebærer, at helbredsoplysninger m.v. kan opbevares i Nationalt Genom Center uden samtykke fra patienten, svarer således til den retstilstand, der gælder for sundhedsvæsenet i øvrigt.”
“Bliver loven vedtaget, så vil danskernes mest private data kunne blive delt, uden at borgerne bliver spurgt. (…) Det vil fjerne borgerens ejerskab over egne gener”. //Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich, og Thomas Birk Kristiansen, lægekonsulent i DSAM og formand for Patientdataforeningen, i en kronik Politiken, 02-11-2017
Fotos er fra Broad Institute på MIT og Harvard, der blev etableret i 2004 for at anvende genforskning til at fremme forståelsen af biologi og behandling af sygdomme.
Henvisninger og baggrund: 05.03.2018
Pejlinger 